Jeg tror, at største delen af alle kvinder har prøvet en kur eller to – og jeg kan med sikkerhed sige, at største delen enten sprang fra og/eller måske tabte 3 kg men tog 5 på efterfølgende.

Der findes et hav af diæter og kure – og et emne der går igen i ethvert magasin er “tab dig 12 kg på 12 uger”, “spis som *indsæt navn på kendis/model* og tab dig..”
– efterfulgt af artikler som “elsk dig som du er” og “5 desserter du skal prøve”.

Alle kurene har det tilfælles at de udelukker en eller flere fødevare grupper.
Holder du dig 100% til kuren så vil den med garanti virke – for selvfølgelig kan den noget – men holder det i længden? Kan du forestille dig at forsætte sådan i 3 måneder eller et år?

Det første folk gør efter en endt kur er, at spise alt det de ikke måtte
– eller de tænker “nu har jeg holdt det hele ugen, så i dag skal vi have pasta og dessert!” og så bliver der ellers skovlet ind for hele ugen.

Klik/swipe igennem galleriet.

Men hemmeligheden bag et vægttab er ikke at udelukke f.eks, al stivelse eller alt mad i farven lilla.
Det handler om at du skal være i kcal underskud.

Du skal simpelthen bare forbrænde mere end du indtager.
Og det er det som ALLE kurer har tilfælles – på den ene eller anden måde så er de i kcal underskud.

Dvs. at du i princippet sagtens kunne leve af McDonald’s og chokolade – og tabe dig så længe, at du er i kcal underskud – du vil bare ikke kunne få ligeså meget mad i løbet af dagen,
som hvis du spiser en varieret kost af fødevarer som giver større mæthed og indeholder færre kalorier.

Mange tror, at kulhydrater er farlige eller generelt bare er lig med at man er usund/grunden til at man ikke taber sig og derfor bliver nogle helt maniske og skærer dem fra.
OG grunden til at man siger “spis mere protein” “protein, protein, protein” er at protein mætter godt, dvs. mere protein = mere mæthed.


Den absolut eneste grund til at du tager på
er, at du er i kalorie overskud – dvs. at du spiser meget mere end du burde.

OG hemmeligheden og successen bag ethvert vægttab om det er ifølge Khloe Kardashian, Beyonce, Jillian Michaels eller Mascha Vang er det, at være i kalorie underskud.

Grunden til at vi ofte vælger at skære ned for kulhydraterne er fordi, at når vi kigger på vores nærringsstoffer protein, kulhydrat og fedt
og ser på hvad de betyder for vores kroppe så er – kort ridset op:

Kulhydrat = hjernens energi kilde
Fedt = vitaminer
Protein = muskelmasse

For at tabe os så skal vi være i et underskud et eller andet sted:

Mangel på kulhydrat = at vi bliver trætte
Mangel på fedt = mangel på vitaminer
Mangel på protein = slidtage på muskelmasse

Derfor vælger man ofte at skære ned på kulhydrater fordi det er bedre at blive træt i hovedet end at mangle vitaminer og slide på musklerne.
BUM BUM – en kort opridsning.

Klik/swipe igennem galleriet.

Men det betyder jo også, at du selv kan vælge hvad og hvordan du vil spise under dit vægttab – når du “bare” skal være i underskud. Det behøver ikke at være det ene fremfor det andet, der bliver skåret fra.

Med mine klienter går jeg meget op i at spørge dem til hvad de ønsker plads til, hvordan de spiser nu og hvad de kan lide – på den måde opnår vi en livsstil hvor der er plads til det de ønsker og har lyst til.
Hvis de er mere motiverede til at holde vægttabet ved at få noget marabou chokolade eller en bytur, så gør jeg så vidt muligt plads i deres kalorie budget til at de kan de ting – uden at det hindrer vægttabet.
Alle mine klienter får en opsparing, der gør at de kan hvad de vil – alt med måde – så vi opnår en god balance og finder ud af hvad sundhed er for dem.

Ingenting er forbudt
her hos the icecream habit – det tror jeg på er nøglen til et succesfuldt vægttab.

Find ud af hvad der fungerer for dig – det der fungerer for din søster, ven eller kollega virker nødvendigvis ikke for dig.

Klik/swipe igennem galleriet.

Hop ikke på hurtige slankekure og køb IKKE slankepiller/hvad der nu findes
– gør dig nogle livsstilsændringer, ændr nogle vaner og øg din aktivitet
når du ikke træner
(din N.E.A.T*) såsom at gå nogle længere ture,
cykle til arbejde, tag trappen, gå op af rulletrappen i stedet for at stå stille,
få en træningsmakker og lav faste aftaler
og lad vær med at spise når du ikke er sulten – er du sulten eller keder du dig?

De små ting tæller og kan betyde en hel del for dit vægttab.

Find dig evt. en coach, kostvejleder eller træner 🙂

Du er også mere end velkommen til at kontakte mig.

Hvad betyder N.E.A.T?
*N.E.A.T står for Non Exercise Activity Thermogenesis og er al den bevægelse du laver (gå ture, trapper, cykler til og fra, arbejde etc.) når du ikke træner.
Det er essentielt for et sundt og varigt vægttab at forbedre sin N.E.A.T